Alt hvad vi laver hos Makit er med udgangspunkt i kreativiteten og kunsthåndværket – vores målsætning er at inspirere til mere kreativitet og nærhed i hverdagen. Vi er i dag 19 ansatte, som arbejder med kreativitet og kunsthåndværk.
Workshops: På de næste sider finder du en beskrivelse af vores faste workshops, mere detaljeret info kan findes på vores hjemmeside Vi lægger vægt på at alle kan være med, men også at der er en kreativ flyvehøjde i det vi laver. Et andet vigtigt element i enhver workshop er, at gæsterne kommer hjem med et produkt, de er stolte af – og æstetikken er vigtig både for at tiltrække kunderne og for produktet. Vi designer også meget gerne special workshops.
3 typer Workshops
Flow Workshops: Ved alle flow workshops, kan gæsterne komme forbi, når det passer dem. Varigheden af aktiviteten er angivet ved hver workshop.
1-hour workshop: Gæsterne tilmelder sig på forhånd , der er en kort intro til materialet og teknikker, hvorefter gæsterne kaster sig over aktiviteten. Især god til børne – og familie workshops. God til biblioteker.
Sit-down workshop: Traditionelle workshop, som typisk varer 2-3 timer. Grundig introduktion til teknikker og materialer, samt instruktion undervejs. God til voksne og unge.
Rygdækning: Alle Makits medarbejdere er krydstrænet i de forskellige workshops, dvs du vil aldrig stå i en situation, hvor vi må aflyse pga sygdom og lignende. Vi kan med meget kort varsel finde en anden til at komme.
Indsats fra jer: Vi medbringer alle materialer til workshoppen og modeller til inspiration. Vi har også plakater som viser hvad man kan lave og instruktioner, som også er med til at tiltrække gæsterne. I skal blot sørge for at der er borde og stole, og i nogle tilfælde adgang til strøm.
Markedsføring: Med i prisen følger adgang til billedarkiv med billeder i høj opløsning som kan bruges på sociale medier og i trykt materiale eller til medarbejdere. Samt et forslag til tekst - teksten må ændres til jeres behov. Makit skal ikke nævnes i markedsføringen, men må gerne.
Fakturering: Vi kan fakturere jer, som I foretrækker, også EAN.
Pris: Prisen er angivet ved hver workshop. Prisen er inkl medarbejdere og alle materialer
Skalering: Vi kan kører fra 5 - 800 mennesker. Vi har kørt arrangementer med helt til 1400 deltagere. Kontakt os for pris.
Aflysning: Ved aflysning fra jeres side mindre end 14 dage før planlagt workshop faktureres 50%. Ved aflysning mindre end 7 dage før planlagt workshop faktureres 100% af beløb.
Kontrakt. Vi fremsender et elektronisk stykke papir eller bruger jeres kontrakt, så vi alle er enige om den aftale, som er lavet.
> Tog Virum station – 50 meter
> Tog Stenløse station - 100 meter
> Flere parkerings muligheder